Biography

Jeg blev født i 1973, med benene først og en bemærkelsesværdig vilje til at bestemme retningen allerede fra begyndelsen. Min mor sagde ofte, at det var dér mit Pippi Langstrømpe-gen blev skabt, og selvom jeg er blevet voksen siden, er Pippi aldrig forsvundet. Hun har bare fået nye sko. I dag kalder jeg hende ”Pippi on Stilettos” – for hun er stadig den samme, men snørestøvlerne er skiftet ud med stiletter, og legen er blevet en moden, men stadig vital del af min kunstneriske identitet. ”Remember to Play” er ikke bare et motto for mig, det er et arbejdsvilkår.

Min barndom var fyldt med materialer, tegninger og historier. Jeg kunne sidde i timevis og tegne, mens ”Prop og Berta” kørte på kassettebåndoptageren, og når jeg ikke tegnede, fulgte jeg min far og byggede ting, der krævede både hænder, fantasi og en slags hjemmelavet logik. Samtidig voksede min fascination af mennesker, deres relationer og måder at bevæge sig gennem verden på. Hjemmet var fyldt med bøger om både kunst og psykologi, og den dobbelte inspiration har fulgt mig uafbrudt siden.

I 2006 blev jeg uddannet fra Danmarks Designskole (Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole) på linjen Keramik og Glas. Undervejs var jeg også studerende på Rhode Island School of Design (RISD) i Providence, USA, og jeg tilbragte en betydningsfuld periode i internship på Det Kongelige Teater. Her oplevede jeg en verden, hvor disciplin og fantasi arbejder side om side, og hvor håndværk, præcision og fortælling går op i en højere enhed. Det har i høj grad formet min egen praksis.

I dag arbejder jeg fra mit lyserøde værkstedshus i Gadevang, Hillerød. Her udforsker jeg materialer, former og idéer med en dedikation, der ofte får tiden til at opløse sig. Jeg arbejder ikke langsomt – men jeg holder af, at mine værker tydeligt bærer spor af den tid, det kræver at skabe dem. Tid kan ikke sættes i banken, den kan kun bruges. Og jeg bruger min tid på at fordybe mig, undersøge, forfine og give plads til det, der opstår mellem hånd, materiale og tanke.

Mine værker bevæger sig mellem det sprælske, farvemættede og humoristiske og det mere poetiske, eftertænksomme og detaljerige. Jeg rummer selv den samme spændvidde. Mit udtryk kan være legende, men aldrig letbenet; humor kan være et værktøj, men aldrig en undskyldning. Jeg arbejder med præcision og orden, men giver samtidig plads til de spontane impulser, der ofte bliver startskuddet til noget uventet. Min skitsebog – “Min Hjerne” – er altid med mig, for jeg ved aldrig, hvornår et stykke sølvpapir, en skæv rytme, en naturform eller en helt almindelig hverdagsting bliver afsættet til et nyt værk.

Selvom jeg i mine unge år forestillede mig en fremtid som læge, trak kunsten, psykologien og de menneskelige fortællinger mig i en anden retning. Jeg har arbejdet med mennesker i mange forskellige sammenhænge, og min nysgerrighed efter, hvorfor vi er, som vi er, er en stille rød tråd i både mine værker og mine samtaler.

Værkstedet er mit frirum. Her arbejder jeg koncentreret, men legende. Her er lydbøger og podcasts min nutidige baggrundsstøj, og her får tankerne lov til at udfolde sig gennem hænderne. Min Pippi har ganske vist fået stilethæle, men hun står stadig fast på, at kreativitet udspringer af mod, nysgerrighed og evnen til at give slip på det forventede.

Jeg er vokset op i et hjem fyldt med humor, varme, jazz og plads til skævheder, og det har lært mig at værdsætte forskellighed og at skabe rum til både store og små tanker. Den erfaring bærer jeg med mig ind i mit arbejde i dag.

Mine værker vækker sjældent ligegyldighed. Mange bliver begejstrede, nogle overraskede, enkelte udfordret – men næsten ingen går derfra uden en reaktion. Jeg har altid flere projekter i gang, og min kunstneriske praksis er i konstant udvikling. Jeg har en tydelig retning, men den står aldrig stille.

Og midt i al alvoren er der stadig ét princip, jeg vender tilbage til igen og igen: Remember to Play.